Skip til hoved indholdet

Om Solhuset

Vi er er en klimavenlig daginstitution med 107-125 børn i alderen 0-6 år.

Vi har siden november 2022, været genhuset på Slotsmarken 14, 2970 Hørsholm.

Solhuset på Breeltevej 3 er en selvejende integreret daginstitution.

Solhuset har 1300 lyse og indbydende kvadratmeter at boltre sig på. Huset er indrettet med mange stuer, store gangarealer og et stort alrum- kaldet Mælkevejen, hvor Astronauterne spiser frokost. Derudover har vi flere små rum, et sprogværksted, en stor gymnastiksal, samt et værksted.

Solhuset har en stor legeplads med aktiviteter til både store og små. Den mere stille og skyggefulde side af legepladsen er forbeholdt de mindste børn, med mulighed for rolige lege, men også med mulighed for at gynge, rutsje og blive udfordret af en lille bakke. På den anden side af huset kan de store blive udfordret med klatretårn, legehuse, gynger og rutsjebane, og med masser af plads til at cykle og spille bold. Solhuset ligger desuden tæt på Breelteskoven, Usserød skole samt et dejligt grønt område med mulighed for gode gåture. Bussen har stoppested tæt på huset.

Solhuset har et sundt indeklima og bidrager positivt til omgivelserne uden at belaste miljøet. Vi producerer blandt andet elektricitet ved hjælp af vores 250 kvadratmeter store solceller på taget. Men vi tænker også klima, miljø og energi i børnehøjde, og vi forsøger at lære børnene herom via ture, projekter og temaer.

Hos os i Solhuset handler det gode børneliv om omsorg, nærvær, tryghed, leg og læring.

Solhuset
Breeltevej 3, 2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 39
solhuset@horsholm.dk