Om Solhuset

Solhuset Lions Active House – børn med omtanke!

Vi er er en klimavenlig daginstitution med 90 børn i alderen 0-6 år. Vi har 2 vuggestuer og 1 overgangs stue med børn i alderen 2-3 år. Samt 3 børnehavegrupper og 1 storgruppe for kommende skolebørn.

Solhuset er selvejende og er en del af Lions børnehuse.  

Solhuset har 1300 kvadratmeter at boltre sig på. Vi er indrettet som en ”lille by” med gader og stræder og små torve. Vi har Mælkevejen, et stort køkken alrum, hvor alle Solhusets børn spiser frokost på skift. Derudover har vi kreative rum, 1 lille og 1 stor gymnastiksal, hvor vi laver rytmik, yoga, Zumba og hvor vi holder fælles sang om fredagen.


Solhuset har en stor og varieret naturlegeplads med aktiviteter til både store og små. Den mere stille og skyggefulde side er aflukket til de små med mulighed for hygge og udfoldelse i ro og mag. På den side af huset kan de store blive udfordret med klatretårn, legehuse, gynger, rutsjebane og aktivitetshjul og med masser af plads til at cykle og spille bold. Solhuset ligger desuden tæt på Breelteskoven, Usserød skole, samt et dejligt grønt område med mulighed for gode gåture.

Solhuset har et sundt indeklima og bidrager positivt til omgivelserne uden at belaste miljøet. Vi producerer blandt andet elektricitet ved hjælp af vores 250 kvadratmeter store solceller på taget. Men vi tænker også klima, miljø og energi i børnehøjde, og vi forsøger at lære børnene herom via ture, projekter og temaer.

Hos os i Solhuset handler det om:

God Energi - hos børn, medarbejdere og omverden.